Brug af spillet i danskundervisningen

SNAK er særligt udviklet med henblik på danskundervisningen i gymnasiet og folkeskolens ældste klasser, og kan med fordel tænkes ind i et undervisningsforløb hvor gruppearbejde og klassediskussion indgår.

Til spillet er udarbejdet en lærervejledning med beskrivelse af spillet og forslag til brug i klassen, samt et uddybende undervisningsmateriale om alle spillets emner, inklusiv autentiske sprogeksempler og arbejdsopgaver.

Undervisningsmaterialet er udarbejdet af sprogforskere ved Sprogforandringscentret på Københavns Universitet med input fra et panel af gymnasielærere. Begge dokumenter kan downloades herunder.

SNAK består af syv små spil, der har hver deres talesproglige emne og alle tager omkring 5 minutter at gennemspille. Arbejdet med SNAK, inklusiv en lærerintroduktion og gruppearbejde, kan således fint passes ind i en dobbeltlektion.

Download pdf'er:
Lærervejledning
Undervisningsmateriale